SØNDAG SNURRER

solen brænder på min hud
jeg mærker at den rammer
rammer tømmermanden hårdt
der slår mig med sin hammer

det får mig til at se
jeg kommer til at le
over han pludselig er der

med sin flaske på sin bænk
og sådan bryder rammer
før han gir sig til at le
spørger han om en krammer

så danser vi så rundt
lige det sekund
blir´det pludselig nemt
bare at gi´sig hen

søndag snurrer
alting drejer rundt
selv om man er der
hvor man har ondt
søndag snurrer
hovedet hænger tungt
søndag snurrer
og livet løber
rundt og rundt

så efter dansen går jeg rundt
om mig selv
ser han hopper op igen
for at finde sig en sprit ny
danseven

søndag snurrer
alting drejer rundt
selv om man er der
hvor man har ondt
søndag snurrer
hovedet hænger tungt
søndag snurrer
og livet løber
rundt og rundt

så selv om hovedet banker
søvnen den er knap
så leves livet lige udenfor
min karnap
vil gerne ind i kampen
tænker den er god
kan sagtens vinde den
det handler om at tro

søndag snurrer
alting drejer rundt
selv om man er der
søndag snurrer
hovedet hænger tungt
søndag snurrer
og livet løber
rundt og rundt

sara horne: akustisk guitar, leadvocal, kor

kasper foss: trommer

dennis flacheberg: lapsteel-guitar, el-guitar

sune martini: bas

tin soheili: dobro-guitar, el-guitar

tomas nesborg: akustisk guitar, el-guitar, keyboards, percussion, kor

 

FRIT FALD

selv midt om natten
sikrer jeg mig
jeg mumler
lidt flygtigt
elsker du mig
så du forpligter dig
mens du forsikrer mig
at vi holder ud

vanvidet og angsten
flyder i mig
selv når jeg flipper ud
viser du dig
som en der interesserer sig
for hvordan det føles inden i mig
du står fast og griber mig

når jeg kaster mig ud i et
frit fald
vender alting på hovedet
men i virkeligheden er mit fald
mit kald

forleden fortrød jeg det jeg fik sagt
lige der var det svært at sige
at min kærlighed er intakt
men da paradernne var lagt
rakte du ud og jeg fik sagt
at jeg har brug for at du griber mig

når jeg kaster mig ud i et
frit fald
vender alting på hovedet
men i virkeligheden er mit fald
mit kald
når jeg kaster mig ud i et
frit fald
bliver alt andet lige pludselig
ret ubetydligt fordi

jeg er fri
helt ubesværet
trækker jeg vejret ind
i et frit fald
jeg falder

når jeg kaster mig ud
vender alting på hovedet
men i virkeligheden er mit fald
mit kald

vender alting på hovedet
i et frit fald

sara horne: vocal, kor
tomas nesborg: alle øvrige instrumenter

ELSK MIG

forandring fryder
men det handler sgu da om
at elske
sig selv som den man er
med øjne, hud og hår
det bedste
men det bliver pludselig svært
når den man er er den
der vælger
den vej de andre går
med øjne, hud og hår
det vælter nu

luk mig ud

hvis jeg nu bare tog lidt
her og der
ville jeg så elskes helt
som den jeg er
hvis jeg nu bare
lukker øjnene i
tænker tvivlen passé
er du der
elsk mig
elsk mig

det er en tanke værd
man siger jo
at tiden
læger
de sår vi går og får
på øjne, hud og hår
det vælter nu
luk mig ud

hvis jeg nu bare tog lidt
her og der
ville jeg så elskes helt
som den jeg er
hvis jeg nu bare
lukker øjnene i

tænker tvivlen passé
er du der
elsk mig
elsk mig

sara horne: akustisk guitar, leadvocal, kor
dennis flacheberg: lapsteel-guitar
tin soheili: mandolin
tomas nesborg: alle øvrige instrumenter

KOMPROMIS

hele verden
kigger allerinderst i mig
og får lov at se
jeg går igennem
ild og vand
for at få det til at lykkes
med dig
sidder tavse på panzon
drikker vin
cykler hjem mod
nørrebrogades liv
tænker stille tanken
skylden er min
lidt mere vin
gir´mig mod

til at se mig selv om tusind år
se på hvor jeg står
hvis jeg nu vælger at blive
til at se mig være lykkelig
uden jeg må sige
jeg er gået på kompromis

åh jeg
holder ikke længere
det jeg lovede dig
du og jeg
køber ny seng fra ikea igen
tror at det måske vil redde
vores hjem
men vi ligger bare stille
i den
og falder hen
det gir mig mod

til at se mig selv om tusind år
se på hvor jeg står
hvis jeg nu vælger at blive
til at se mig være lykkelig
uden jeg må sige
jeg er gået på kompromis

sara horne: akustisk guitar, leadvocal, kor
kasper foss: trommer
andreas biilmann: trompet
jesper møller: tenorsax
tomas nesborg: el-guitarer, wurlitzer, bas, percussion

MEGET MERE

hvordan forklarer
jeg egentlig det
der gør
at jeg blir´ved og ved
på trods af at det hele skred
så stod du uden forbehold

det næste skridt
må ligesom være
at jeg siger det det højt
fordi du er
meget mere
meget mere end du tror

tar mig bare som jeg er
er ligeglad med rynker
regninger
der ik´burde være
tar mig uden at belære
tar mig helt og holdent
det sådan at jeg elsker
du er

så var der
alle de gange du sagde
jeg elsker dig
og du skal vide
det har jeg lært
og det gir´jeg videre

tar mig bare som jeg er
er ligeglad med rynker
regninger
der ik´burde være
tar mig uden at belære
tar mig helt og holdent
det sådan at jeg elsker
du er

mest af alt blir det svært at gi
slip på dig
men det skal jo ske
den kommer den dag
men uanset hvor du så tar´ hen
så følger jeg dig
så vi ses igen
meget mere end du tror
meget mer´

tar mig bare som jeg er
er ligeglad med rynker
regninger
der ik´burde være
tar mig uden at belære
tar mig helt og holdent
det sådan at
du er

sara horne: akustisk guitar, leadvocal
rune højmark: pedalsteel-guitar
tomas nesborg: akustisk guitar, el guitar, kor, percussion

LIDT FOR SENT

det du gir mig lyst til
at gøre nu
handler udelukkende
om os to
for jeg har mødt mange
som gav sig ud for dig
men ingen af dem ramte der
hvor du rammer mig

det der sker når vi to
vi hænger ud
så går vi fra forstanden
vi kan ik´finde ud
af at komme til tiden
tænke for os selv
vi øjner kun hinanden
så igen og igen
kommer vi

lidt for sent
på flyet til dubai
lidt for sent
til parmiddags halløj
lidt for sent
kommer vi derhen
men det er
kærlighedens skyld
at vi først kommer frem

når du rør ved mig
sitrer alt på mig
kan ik´bevæge mig
så derfor må
de ku´forstå
vi kommer

lidt for sent
på flyet til dubai
lidt for sent
til parmiddags halløj
lidt for sent
kommer vi derhen
men det er
kærlighedens skyld
at vi først kommer frem
lidt for sent
I biffen til ben hur
lidt for sent
til mad
og tivolitur
lidt for sent
kommer vi derhen
men det er kærlighedens skyld
at vi først kommer frem

lidt for sent

sara horne: leadvocal, kor
helle børgesen: kor
kasper foss: trommer
andreas biilmann: trompet
jesper møller: tenorsax
tomas nesborg: alle øvrige instrumenter